Bestyrelsens årsberetning for 2019

Af Anders Smedegaard, formand

2019 har målt mod tidligere år været et langt mere ordinært drifts-år, idet alle tidligere år i høj grad har været fokuseret på overleveringsforretningen fra Kolding Kommune.

Som berettet tilbage på Generalforsamlingen i marts 2019 så havde bestyrelsen i 2018 accepteret, at området var klar til overlevering, om end vi stadig havde en række mindre beklagelser over arbejdet omkring asfalt og kantsten.

Som deslige berettet på Generalforsamlingen i marts 2019 så henvendte Kolding Kommune sig den 16. januar 2019 med en købsaftale dækkende fællesarealer, som – helt efter hensigten – Grundejerforeningen skulle overtage.

I denne købsaftale var der dog – til bestyrelsens forundring – pludselig indskrevet, at vi har et ejerskab af og vedligeholdes forpligtelse på Goldbæk å, som løber forbi en mindre del af vores areal. Samtidig ville Kommunen have, at vi skulle give Kommunen fuld ret til, at kunne tinglyse alt hvad de ville af servitutter på vores fællesarealer, f.eks. forsyningsledninger. Det valgte bestyrelsen at gøre indsigelse imod, da vi ikke mente at Kommunen havde hjemmel til dette hverken i lokalplanen eller lovgivningen.

Først lykkedes det at få Kommunen til at frafalde kravet om, at have fuld tingslysningsret på vores arealer, men Kommunen valgte dog at opretholde ordlyden om vandløbsløven, ejerskab og vedligeholdelsespligt på arealet op mod åen.

Igennem 2019 har bestyrelsen fortsat haft dialoger med Kolding Kommune om dette forhold, og Kommunen har ikke udvist stor lyst til at ændre dette i købsaftalen. Bestyrelsens ståsted har vedvarende været, at dansk lov og gældende lokalplaner altid vil tage hånd om disse forhold, hvorfor det juridisk er uholdbart at skrive yderligere i et aftalegrundlag om disse forhold.

Efter flere forløb er det endelig lykkedes, at få Kommunen til at fjerne al ordlyd om disse forhold, hvilket har resulteret i, at Jacob og Anders på vegne af Grundejerforeningen i oktober 2019 kunne godkende købsaftale og prøvetinglysning. Den endelige tinglysning fandt sted den 6. januar 2020, med overtagelsesdato helt tilbage fra den 1. februar 2019 – en lang rejse.

På generalforsamlingen helt tilbage i 2018 blev bestyrelsen forstærket med 2 nye medlemmer (Louise og Jacob), og igen forstærket på generalforsamlingen i 2019 med Rune. Derfor har bestyrelsen i 2019 talt hele 6 medlemmer, hvilket i formandens syn har været en rigtig god ting!

Desværre ønsker hverken Søren eller Louise genvalg på dette års generalforsamling, hvilket formanden begræder men forstår, og ønsker hermed at sige meget stor tak for indsatsen henholdsvis de sidste 4 og 2 år! Tak fordi i har udvist villighed til at hjælpe med at sikre vores fællesarealer og interesser!

Idet formanden har været medlem af bestyrelsen og formand siden etableringen i marts måned 2016, har jeg som formand også meddelt bestyrelsen, at jeg gerne vil udtræde af bestyrelsen til generalforsamlingen 2020, hvor min valgperiode udløber. Der vil jeg have siddet i 5 år, og syntes det er et fint tidspunkt, at give stafetten videre. Derfor er det også vigtigt, at vi i år får valgt 1 eller gerne 2 nye medlemmer ind i bestyrelsen, således at der sikres kontinuitet i bestyrelsesarbejdet.

Iden alle folk nu sætter sig på deres hænder, fordi vi jo alle har så travlt i hverdagen, så kan jeg sige, at bestyrelsen mødes 2-4 gange årligt, det er super hyggeligt, og min personlige arbejdsindsat i 2019 skal måles i noget der minder om 5-6 minutter dagligt – noget jeg tror de fleste trods alt godt kan overse.

I 2019 har bestyrelsen afholdt 2 formelle bestyrelsesmøder, og ellers håndteret øvrige aktiviteter via digital dialog, eller et møde på vejen. Som altid kan i finde referater fra de formelle møder på vores hjemmeside (www.odinsager.dk) og koden finder du på vores facebookgruppe (ellers spørg). 

I 2019 har vi også fået sået græs i det areal ned mod Frejas Ager, som vi valgt at få jævnet ud tilbage i 2018. Flere har undret sig over hvorfor det tog ganske lang tid, men som mange sikkert kan huske, så har enten voldsom regn eller langtrukken tørke givet græsset svære betingelser de sidste par år. Men nu er det sået og kommet ganske pænt.

Plejning af fællesarealer har i 2019 igen været varetaget af Christiansfeld Multiservice og med Hoppes som leverandør på saltning og snerydning lig de tidligere år.

Om end der har været hele 2 handler med grund nummer 39 inden for det senest år, så kan bestyrelsen med fortsat tilfredshed se, at alle grunde i vores udstykning er solgt, og der kun mangler at blive opført ét hus – på grund 39.

2019 og begyndelsen af 2020 blev også perioden hvor Dalby skole blev udbygget ganske markant, og med officiel indvielse her senere i marts måned. Derved har Dalby skole nu plads til 3 klasser på alle årgange fra 0. klasse til og med 9. klasse – noget der uden tvivl er positivt for lokalområdet.

Deslige kan vi her i 2019 og starten af 2020 se, at Frejas Ager og Thors Ager så at sige er færdigbebyggede, og at arbejdet med de kommende rækkehuse mellem Gunnars Ager og Regners Ager skrider godt frem. Derved er hele området tæt på færdiggjort i 2020, og vi kan nyde de etablerede og rolige områder.

På vegne af bestyrelsen

Anders Smedegaard

Skriv et svar